I 2025 er Aleca igen lykkes med at skabe stærke resultater. Syv ud af ti skaderamte vendte tilbage til ordinær beskæftigelse efter et forløb i vores helhedskoncept, Hele Vejen.
Tallene taler deres tydelige sprog: En målrettet, koordineret og tværfaglig indsats gør en reel forskel. Både for den enkelte og for samfundet.
– Når en skade rammer, rammer den hele livet. Mange mister fodfæstet, overblikket og troen på, at arbejde eller uddannelse igen kan blive en del af hverdagen. I Aleca møder vi mennesker i komplekse og sårbare situationer – og vi ved, at det kræver mere end enkeltstående indsatser at skabe varig forandring, siger Jakob Tarp Sørensen, direktør i Aleca.
Missionens er klar: Aleca hjælper mennesker med skader tilbage til det bedst mulige funktionsniveau og et aktivt liv med arbejde eller uddannelse. Det er en dokumenteret indsats med stærke resultater.
Hjælp med én samlet indsats
Hele Vejen er bygget op omkring en helhedsorienteret og tværfaglig model, hvor socialrådgivere, psykologer, smertelæger og øvrige specialister arbejder tæt sammen om ét fælles mål: tilbagevenden til job eller uddannelse.
Hver borger får tilknyttet en personlig tovholder, som sikrer retning, sammenhæng og fremdrift i et ofte komplekst system. Tovholderen samler trådene og skaber tryghed gennem hele forløbet – fra afklaring til varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Sabrina var én af dem, som vi i Aleca har hjulpet tilbage på rette spor efter en skade. Læs hendes historie her
Ambitionen for 2026: Endnu flere tilbage i arbejde
I 2026 styrker vi indsatsen yderligere med nye temaforløb målrettet blandt andet psykiske skader, unge samt brancheafklaring og uddannelse.
Ambitionen er tydelig: At hjælpe endnu flere skaderamte tilbage til et aktivt, selvforsørgende og meningsfuldt arbejdsliv.